Prins Pers rejse i Eventyrland
Efter Prins Pers rejse i Eventyrland
Lær børnene at bruge bogstaverne til at skrive lydret og så at læse.
Det er vigtigt, at børnene, efter ’Prins Pers rejse i Eventyrland’, straks går i gang med at bruge bogstaverne og deres lyde, da du ellers risikerer, at der er børn, der glemmer nogle af dem. Det vil desværre nok for det meste være de børn, der har kæmpet mest med at lære bogstaverne, imens i havde ’Prins Pers rejse i Eventyrland’.
Da børnene ved hvilket ord de vil skrive, men ikke aner hvilke ord de skal læse, er det for de fleste børn nemmest at starte med at skrive. Derfor anbefaler jeg, at du først går i gang med at lære børnene at bruge bogstavernes lyde til at skrive ord.
Hvis du har brugt de seks opgaver, som byggede videre på det, Prins Per oplevede i klassen på Eventyrskolen, er du allerede godt i gang. Du kan finde flere opgaver og aktiviteter med at skrive ord og sætninger på nedenstående link til ’Klar til at knække læsekoden, ti faglige forløb der får alle med’, som er en del af denne hjemmeside (’Forløbet om forlyde, begynd at skrive lydret’).
Når alle børnene er godt i gang med at skrive med lydret stavning, vil jeg anbefale, at du går videre med at lære børnene at sætte bogstavlyde sammen og høre hvad de samlet siger (hvilket ord det giver).
En rigtig god måde at lære børnene det på, er at de starter med at sætte en bogstavlyd foran et ord, trække dem sammen og lytte efter hvilket ord det giver (k foran ugle, l foran and, n foran ål = trylleord).
Du kan finde opgaver og aktiviteter på ’Klar til at knække læsekoden, ti faglige forløb der får alle med’, som også er en del af denne hjemmeside (’Forløbet om trylleord og begynd at læse’), som systematisk lærer børnene at læse trylleord og derefter guider dem videre til at læse ord og sætninger.
I bogen ’Klar til at knække læsekoden, 10 faglige forløb der får alle med’ får du en forskningsbaseret, systematisk metode med før-læsnings-sproglig opmærksomhed, til at give alle børnene de vigtigste kompetencer, til at bryde læsekoden med succes. Gå også på opdagelse på den tilhørende del af hjemmesiden, der vil du finde opgaver, spil og aktiviteter med rim, lære ind og udlyd, hvad er ord og sætninger, klappe stavelser og meget andet.